Pengeskabelse

Ved du, hvordan penge bliver skabt? Enhver, der stadig tror, at banker kun låner penge ud, som de rent faktisk ejer, tager helt fejl. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at de penge, som bankerne låner ud til låntagere, kommer fra kundernes indskud, og at banken vil lide et tab, hvis nogen ikke er i stand til at tilbagebetale deres lån. Det er langt fra tilfældet! Jeg vil derfor gerne forklare processen med såkaldt "bankpengeskabelse" ved hjælp af dette eksempel: En kunde, lad os kalde ham Anton, indsætter 100 euro i kontanter på sin løbende konto i sin bank. Til gengæld får han 100 euro krediteret sin konto. Banken kalder denne saldo for et "anfordringsindskud". Anton kan nu få adgang til disse 100 euro når som helst, enten ved at foretage en kontantløs overførsel eller ved at hæve kontanter. Da banken er smart, lader den ikke bare de 100 euro ligge og vente på, at Anton hæver nogle af dem på et tidspunkt, men "arbejder" med dem. Hvis Anton nu ønsker at foretage en overførsel til en anden kunde i samme bank, lad os kalde ham Bert, behøver banken ikke engang at røre ved disse 100 euro. Den skal blot trække beløbet fra Antons konto i computeren og sætte det ind på Berts konto. I årenes løb har banken fået en vis erfaring med, hvor stor en procentdel af dens anfordringsindskud, der er nødvendig som kontantreserve for at kunne klare de løbende hævninger og overførsler til andre banker. Bankerne kalder dette for den "tekniske minimumsreserve". For at få "lov" til at "arbejde" med pengene, skal banken også deponere den lovbestemte minimumsreserve i centralbanken. Alt i alt betyder det, at banken skal holde omkring 3% af sine indskud på anfordring i reserve. Den kan derfor "arbejde" med de resterende 97%. Af de 100 euro, som Anton har indbetalt, beholder hun derfor kun 3 euro som reserve, de øvrige 97 euro betegner banken som "overskudsreserve". I øvrigt er det ikke engang juridisk klart, hvem denne såkaldte overskudsreserve tilhører. Og da dette ikke er klart afklaret ved lov, anser banken det for legitimt at disponere over denne "overskudsreserve" helt frit, selvfølgelig uden at informere Anton. På den måde giver hun nu en anden kunde, lad os kalde ham Christian, et lån på i alt 3233,33 euro. Det betyder, at de 3% reserve, som hun har brug for, er præcis de 97 euro "overskudsreserve" fra Antons indbetalte 100 euro. Bankens balance viser nu en forpligtelse på 3233,33 euro over for Christian, som nu ønsker at disponere over disse penge. Men samtidig har banken nu et tilgodehavende på 3233,33 euro hos Christian, da han skal tilbagebetale beløbet med renters rente. På aktivsiden såvel som på passivsiden viser bankens balance derfor et beløb på 3233,33 euro, hvilket kan betegnes som en transaktion, der ikke er indregnet i resultatopgørelsen. Banken vil dog tjene renter på disse 3233,33 euro, og i tilfælde af at Christian ikke er i stand til at tilbagebetale sit lån, vil banken lovligt tage Christians ejendom, som han har deponeret som sikkerhed for lånet. Dette på trods af, at banken ikke har lidt noget tab, fordi pengene til lånet ikke engang var i bankens besiddelse. Hvad skete der så? Banken modtog 100 euro i kontanter fra Anton og ydede derefter 3233,33 euro som et lån til Christian, udelukkende gennem regnskabsmæssige transaktioner. På denne måde blev 3133,33 euro "skabt" eller rettere "opsamlet", som ikke var der før. Og selvom det ikke er kontanter, er disse såkaldte "bankpenge" lige så brugbare i virkeligheden. Et par transaktioner i banken har nu skabt penge, som Christian skal betale tilbage med renter, uden at banken har givet noget til gengæld. I øvrigt sagde Henry Ford engang:

Hvis folk forstod det monetære system, ville vi have en revolution, før i morgen tidlig!